Om

Danmark har stolte traditioner indenfor Åbent Vand svømning – allerede i 1930’erne og 1940’erne blev der svømmet her og der – og langt. De mest prominete svømmere fra den tid var nok Lille henrivende Inge og Jenny Kammersgaard.

Danish Open Water Swimming Association; DOWSA så dagens lys i 2014. Det skete i kølvandet af samtaler mellem brødrene Christian og Jesper Damgaard og Hans Henrik H. Heming, som alle deler passionen for svømning i Åbent Vand. DOWSA er i dag organiseret som en forening.

Målet blev hurtigt at skabe en paraply for vandsport med særlig fokus på svømning i Åbent Vand.

Før de 3 mødtes, svømmede de hver i sær en del, det gør de stadigt – Christian & Jesper svømmede fx. over den Engelske Kanal i 2012 og Hans Henrik svømmede rundt om Amager i 2013 og de har alle 3 svømmet en lang række andre distancer siden da.

I dag er de alle 3 aktive Åbent Vand svømmere i- og omkring Amager Strandpark i København.

DOWSA fokuserer særligt på 3 indsatsområder – a. Rammer, b. Sikkerhed og c. Fællesskab.

Det gør vi ved at indgå i dialog med relevante interessenter, søge indsigt og igangsætte projekter, men også ved at hjælpe til, hvor der er brug for det, så de mange, der måtte have lyst, får muligheden for en tryg og sikker oplevelse, når de svømmer i Åbent Vand.