Indsatsområder

DOWSA ønsker at forbedre vilkårene for svømmere i Åbent Vand. Det gør vi ved målrettet at arbejde med en række fokusområder.

De er:

RAMMER
Ikke alle synes at det er rart at klæde om ude i det fri, ingen bænk at sidde på, ingen afskærmning for nysgerrige blikke. Og så er der heller ikke skabe, hvor man kan låse sine egendele og værdigenstande inde.

Selvom de fleste med tiden vænner sig til, at det er sådan det er, så er der stadigt nogle, som afholder sig fra at komme ud i bølgen blå, fordi der netop ikke er de vante faciliteter.

I DOWSA arbejder vi på, at alle skal synes at det er en god oplevelse at komme i vandet ude under åben himmel.

SIKKERHED
Sædvanligvis er de fleste vant til, at der er en livredder tilstede, når der svømmes indenfor i bassinerne. Sådan er det sjældent ude i havet, i søen eller hvor man nu svømmer. Her er et vigtigt baderåd, at man aldrig skal svømme alene og derfor er der mange, som organisere deres svømning sammen med andre. Det er rigtg godt!

DOWSA arbejder vi for at øge sikkerheden – dels ved at at gøre svømmere så synlige som muligt, men også ved at tilbyde kurser omkring sikkerhed og livredning.

FÆLLESSKAB
Svømning i Åbent Vand har de senere år oplevet 2-cifrede vækstrater – på ganske få år er antallet i idrætten fordoblet. Det er en udvikikling som vi tror vil fortsætte. Det er særligt voksen-segmentet som finder det attraktivt at kunne svømme ude under åben himmel, uden faste åbne- og lukketider, uden trængsel på banerne.

DOWSA arbejder for, at alle der har lyst til at svømme i Åbent Vand, skal have muligheden. Derfor ønsker vi at hjælpe til med at etablere træningsfællesskaber, hvor de endnu ikke eksistere, men også at styrke de gode initiativer som allerede er etableret her og der.